I denne guide hjælper vi dig med at lære det helt grundlæggende om elektriske motortyper, og du får kendskab til hvilke fordele hver motortype har.

Elektriske motorer er elektromekaniske maskiner og fungerer ved at konvertere elektrisk energi til mekanisk energi for at skabe bevægelse. De producerer egentlig rotationskraft. En motors funktion er afhængig af interaktionen mellem det magtetiske og elektriske felt. Motorer kan opdeles i to typer:

  • AC Motorer
  • DC Motorer

AC motorer

AC motorer konverterer vekselstrøm til mekanisk energi. AC motorer har mange funktioner.

Induktionsmotorer

Induktionsmotorer er også kendt som asynkrone motorer. De er afhængige af statorens magnetfelt for at producere en elektrisk strøm i rotoren og således frembringe drejningsmoment. Induktionsmotorer er de mest almindelige AC motorer, delvist på grund af det faktum, at de kan bære større kapacitetsbelastning med 1-faset induktionsmotorer. De bruges mest til husholdningsapplikationer. De 3-fasede motorer anvendes for det meste til industrielle formål som løfteudstyr, pumper, kompressorer og transportanlæg.

Synkron motorer

I synkron motorer synkroniseres rotoren og forsyningsfrekvensen. Strømmen og hastigheden forbliver konstant, selv når belastninger varierer. Synkron motorer er derfor ideelle til brug i maskiner og robotarme.

Lineære motorer

Lineære motorer konverterer elektrisk energi til lineær bevægelse. Disse motorer har åben rotor og stator, og bruges ofte i skydedøre og aktuatorer.

Fordele ved AC motorer

  • Lavt energibehov
  • Justerbar drejningsmoment
  • Kontrolleret acceleration
  • Justerbar betjeningshastighed
  • Kontrolleret startstrøm

 

DC motorer

DC motorer drives af jævnstrøm og er oftest mere populære end AC motoren, på grund af det faktum, at de koster mindre. DC motorer er dog dyrere at vedligeholde. Dette gælder mest for motorer med høj kraft. De kan kontrolleres ved at variere forsyningsspændingen. DC motorer fås i en lang række spændinger, hvor den mest populære type er 12V og 24V.

Der er to typer DC motorer:

  • Børste
  • Børsteløse

Børste DC motorer

Som navnet antyder, bruger disse motorer kulbørster til kommutering. De er relativt billige og bruges ofte i omkostningsfølsomme applikationer, hvor styringen er simpel, som i forbrugerapplikationer og basalt industrielt udstyr.

Børsteløse DC motorer

Børsteløse motorer har ikke brug for børster til kommutering. De er derfor mekanisk enklere og har længere levetid. Motoren styres via sensorer der bruges til at registrere position af rotorens position, og derefter bruges den til nøjagtigt at kontrollere motoren. Børsteløse motorer er energieffektive, og virkningsgrad kan være op til 95%. Motorerne er mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse sammenlignet med børste motorer.

Fordele ved DC motorer

  • Nemme at installere
  • Højt startmoment
  • Lineær hastighed vs. drejningmoment

 

Pin It on Pinterest