Pilkemaskine fra OILWIND

Om OILWIND

OILWIND er en færøsk virksomhed der designer, producerer og leverer fiskeudstyr globalt. Produktsortimentet består bl.a. af en elektrisk pilkemaskine (snella), som er et essentielt fiskeredskab i de områder hvor der er klippegrund.

 

Projektbeskrivelse

Den elektriske pilkemaskine JigReel fra OILWIND er et kraftfuldt værktøj, der kører på 24 volt gearmotorer, som vi hos GCM har været med til at udvikle.

Motorerne er ekstra stærke og sikrer, at man nemt kan slæbe sin fangst ind. Pilkemaskinen og gearmotorerne er designet til at modstå det barske vejr og de barske forhold i havet.

JigReel pilkemaskinen bruger en unik jigging-bevægelse til at tiltrække fisk og lokke dem til at hugge sig fast. Det er muligt at indstille maskinen til en specifik fiskedybde, eller søge fisk i et givent område. Den er desuden designet til automatisk at trække fisk op, når maskinen kan mærke, at der er en del fisk på de mange kroge, og derefter vende tilbage til den indstillede dybde for at fortsætte med at fiske.

Maskinen er meget kompakt med en vægt på kun 14 kg, og giver derfor plads til andet vigtigt udstyr til langlinefiskeri eller andet.

Pilkemaskinen er især anvendelig i de områder, hvor man har klippegrund, og brug af travl ikke er muligt.

Udviklet af GCM

Pilkemaskinen er udstyret med specialudviklede motorer og gear fra GCM, der styrer udrulningen eller indrulningen af fiskelinen med de mange kroge. Løsningen er skræddersyet til at imødekomme de specifikke udfordringer der kan opstå ved havfiskeri.

GCM løsning til Ørsted Satellitten

Pin It on Pinterest