Et fælles mål – Lad os fuldføre dit projekt
Mange geniale ideer og store projekter starter med en drøm. En drøm, der har sat sig fast som en idé, og derfra er videreudviklet til det færdige produkt. Ofte skal der mange forskellige kompetencer til at nå frem til det færdige produkt. Måske kompetencer, som ikke umiddelbart er til rådighed i virksomheden.
Vi er eksperter i motor og gear teknologi og har mere end 35 års erfaring fra samarbejde med store og små virksomheder, der hovedsagligt er verdens førende indenfor deres område. Det betyder erfaring og knowhow i at udvikle og designe kundespecifikke mekatronikløsninger i tæt samarbejde med din interne udviklingsafdeling. På den måde gør vi alt for at dit projekt bliver til virkelighed.
UDVIKLINGS-PROJEKTER
Vi har den rette kombination af knowhow og erfaring om motorer og gearteknologi. Dette gør os til den ideelle samarbejdspartner på netop jeres udviklingsprojekt, hvor vi kan aflaste en evt. udviklingsafdeling og udnytte vores erfaring fra lignende projekter.
KUNDETILPASSEDE PRODUKTER
Vi tilbyder kundetilpassede produkter, som i princippet er et standardprodukt der efterfølgende bliver modificeret så det passer til jeres specifikke behov. Vores kunder får dermed en plug & play løsning som passer direkte til jeres applikation.
STANDARD-PRODUKTER
Vi tilbyder en lang række standardprodukter inden for vores forskellige produktkategorier. Det der kendetegner vores standardprodukter er, at disse oftest ikke kræver den store rådgivning og individuelle tilpasning – de bliver derfor leveret som de er fra producenten.
MONTAGE/
PRODUKTION
Vi kan efter ønske producere og montere eller demontere for kunden. Det kan være simple ting som montering af stik på motoren eller vi kan montere et komplet produkt, så kunden får leveret en plug & play løsning.