fbpx

Er du i tvivl om du skal vælge en stepmotor eller en servomotor til dit projekt?

I dette indlæg understreger vi de vigtigste forskelle på stepmotorer og servomotorer, og vi specificerer hvilke kriterier du skal tage højde for, når du skal beslutte hvilken motortype der fungerer bedst til netop dit projekt.

Stepmotorer

Stepmotorer består af elektromagneter der er centreret rundt om en aksel der skiftevis får spænding. En stepmotor har typisk 50 til 100 elektriske poler der bliver aktiveret i trin. En fuld rotation er dermed opdelt i en række trin – heraf navnet ”step”-motor. Denne trinvise konstante bevægelse betyder at en stepmotor ofte styres ved open-loop, og man eliminerer dermed omkostningerne og kompleksiteten af en encoder.

Stepmotorer har dog begrænset hastighed. De kører bedst ved 1.200 omdrejninger pr. minut eller lavere. Selvom stepmotorer genererer højt drejningsmoment ved nulhastighed, så falder drejningsmomentet når hastigheden øges.    

Servomotorer

Servomotorer består, ligesom en stepmotor, af flere elektromagneter centreret rundt om akslen der skiftevis får spænding. Forskellen er dog, at servomotorer har signifikant lavere antal poler, ofte 4-12 i alt. Det lavere antal poler gør, at servomotorer kan køre markant hurtigere end stepmotorer, men som resultat heraf skal servomotorer styres ved closed-loop og kræver hall sensorer eller encoder. Closed-loop gør at servomotorer leverer høj nøjagtig positionering kombineret med bedre hastighed og acceleration end stepmotorer.

Servomotorer er dog dyre, da der bruges bedre magneter i deres konstruktion, de er større og mere komplekse end stepmotorer.

Konklusion

Den største forskel på stepmotorer og servomotorer er omkostningerne.

Stepmotorer kræver typisk ikke feedback, de bruger billigere magneter og indeholder sjældent gearkasser. På grund af det høje antal poler og deres evne til at generere et højt drejningsmoment ved lave hastigheder bruger de også mindre energi ved lav hastighed. Derudover er stepmotorer ofte billige og kompakte. Stepmotorer er derfor en god løsning i projekter der kræver mindre hastighed, lav acceleration og lav nøjagtighed.

Servomotorer har dog en betydelig fordel i forhold til performance, hastighed og acceleration. Den største fordel er, at servomotorer leverer høje drejningsmomenter ved høj hastighed – hvilket stepmotorer ikke kan.  

Både en stepmotor og en servomotor har sine fordele og ulemper. Når du skal vælge hvilken motortype der fungerer bedst i dit projekt, skal du derfor overveje drejningsmomentet, hastigheden, den ønskede acceleration, dit budget og størrelsen på motoren.

Oversigt over forskellene på stepmotorer og servomotorer