fbpx

Mekatronik  – en disciplin i kombination af elektronik og mekanik

Dette indlæg har til formål, at fortælle om begrebet ‘mekatronik’ og understrege vigtigheden i
denne disciplin for virksomhederne i vores branche. 

Hvad er mekatronik

Udtrykket ‘mekatronik’ stammer fra det engelske ‘mechatronics’, som er en sammentrækning af
mechanics ‘mekanik’ og electronics ‘elektronik’. Mekatronik er en teknisk disciplin, som kombinerer
mekanisk teknologi med elektronik og computerteknologi. Mobiltelefoner, moderne biler, 3D
printere, kopimaskiner, robotter og værktøjsmaskiner er gode eksempler på mekatroniske produkter.
Mekatronik blev oprindeligt introduceret som teknisk disciplin i Japan i midten af 1970’erne og siden
da er det vokset til en milliardindustri.

 

I Danmark uddannes flere og flere ingeniører med speciale i mekatronik 

I Sønderborg hvor GCM er placeret, har vi en afdeling af Syddansk Universitet som primært fokuserer
på at uddanne ingeniører. I løbet af årerne er der faktisk skabt en klynge-tendens, hvor lokale
virksomheder i stigende grad efterspørger ingeniører. Særligt må vi fremhæve Danfoss og Linak, som
to industrigiganter der bruger mange ressourcer på tiltrække talentfulde medarbejdere til vores
område. Universitetet i Sønderborg, har takket være donationer og samarbejde med bl.a. Danfoss,
udviklet sig til et mekka for unge mennesker med teknisk interesse, der ønsker at dygtiggøre sig
inden for bl.a. mekatronik.

 

Mød Martin der er diplomingeniør i Mechatronics fra SDU

Siden marts 2016, har Martin været ansat hos GCM som Applications Engineer. Martin har læst
Mechatronics på Syddansk Universitet i Sønderborg, og har med viden omkring udviklingsprojekter der kombinerer mekanik og elektronik. På studiet er han bl.a. blevet undervist i områder som: ideudvikling, konstruktion, mekanik, elektronik, softwareudvikling, design, projektgennemførsel og ledelse. Evner som er til stor gavn, når han sammen med resten af teamet hos GCM laver udviklingsprojekter for kunderne.