fbpx

Open vs. closed loop

Dette indlæg går i dybden med forskellen på et open loop eller closed loop.

Forskellen ved open vs. closed loop

Motorens kredsløb kan ofte defineres som enten et åbent eller lukket kredsløb. Ved et åbent kredsløb findes der ikke feedback, hvilket vil sige at motorens hastighed styres efter et fastsat niveau, som kan variere under forskellige belastningsforhold. Et lukket kredsløb indeholder feedback, som returnerer information til indgangspunktet for selvjustering. Så hvis motorens hastighed er fastsat til et specifikt niveau og belastningen ændrer sig, så vil controlleren justere hastigheden tilbage til det fastsatte niveau. Ovenstående beskriver styring af hastighed, foruden hastighedsstyring kan man også styre position og moment. Positionskontrol, hvor styringen regulerer hen til en defineret position – her indgår oftest encoder feedback eller en stepmotor med/ uden feedback. Momentstyring (også kendt som Torque Control), hvor output fra motoren giver et defineret drejningsmoment – her indgår typisk enten en DC eller BLDC motor, fordi stepmotorer er mindre egnede til momentstyring.

page1image3119658208 VS page1image3119658704

Feedback ved closed loop eller kan vi nøjes med open loop?

Open loop er velegnet til applikationer, hvor motoren kører med samme hastighed (eks. en alm. DC motor) når den får strøm. I denne form for applikation vil hastigheden på motoren blive reduceret, hvis motoren belastes (eks. på en elektrisk palleløfter, hvor hastigheden bliver langsommere ved tung belastning).
Hvis der er krav til feedback, bruger vi i 9 ud af 10 tilfælde hall sensorer eller incremental encodere til vores udviklingsprojekter. Dette skyldes, at mange kunder ønsker børsteløse DC (BLDC) motorer, som typisk bliver leveret med 3 hall sensorer der sender feedback til motorstyringen. Hvis applikationen kræver endnu mere præcision, så kan encoderen være en løsning. Her kan man eks. få 1000 impulser pr. omgang (i modsætning til de 3 i tilfældet med hallsensorerne), og dermed mere præcis feedback.

page1image3119659232